Afhængighedsskabende medicin

REGLER FOR ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER

 

Til alle patienter som får ordineret afhængighedsskabende medicin.

 

 

Afhængighed kan udvikles ved gentagen eller vedvarende brug af et psykoaktivt stof, herunder et lægemiddel. Afhængighed kendetegnes ved en stærk trang til at indtage stoffet, vanskeligheder eller manglende evne til at begrænse eller ophøre med brugen, fortsat brug trods erkendte skadevirkninger og/eller, at brug af stoffet tager uforholdsmæssig megen tid eller andre ressourcer og prioriteres uforholdsmæssigt højt i brugerens dagligdag. Samtidig toleransudvikling og abstinenssymptomer kan forværre afhængighedstilstanden.

 

Ved mange tilstande, især kroniske smerter, vil det ikke være muligt at opnå en total eller bivirkningsfri symptomlindring ved farmakologisk behandling, hvilket patienten bør informeres om.”

 

 

Sundhedsstyrelsens har påny indskærpet reglerne for ordination af afhængighedsskabende medicin overfor de ordinerende læger. Lægemidlerne omfatter følgende 4 grupper: Gruppe 1. Morfin og morfinlignende midler (opioider).

Gruppe 2. Beroligende midler og sovemidler:

Gruppe 3. Lægemidler med centralstimulerende virkning: (fx ADHD medicin).

Gruppe 4. Canabislignende midler.

Sundhedsstyrelsen har den overordnede tilsynspligt med alle læger og myndighed til at tildele og fratage autorisation af læger og tildele/fratage lægemiddelordinationsret for læger. Sundhedsstyrelsen har bestemt at ordination og eventuel fornyelse af recepter på ovennævnte lægemiddelgrupper – med mindre helt særlige forhold gør sig gældende – skal ske ved personlig konsultation mellem læge og patient. Konsultationen må ikke ske per telefon eller via mail. Dette indebærer at der altid fremover skal bestilles tid hos lægen, såfremt man ønsker at have en dialog med lægen om det medicinønske man har og om, hvordan vi planlægger udtrapning af det pågældende lægemiddel. Dette gælder også og især, hvis man har fået det pågældende lægemiddel i en længere periode. Det er Sundhedsstyrelsens klare holdning at de pågældende midler kun skal ordineres for en kort periode (1-2 uger) (med visse undtagelser i medicingruppe 3 og 4). Konsultationerne skal så vidt muligt ske hos patientens faste læge, og kun undtagelsesvis i dennes fravær, kan det ske hos én af lægehusets øvrige læger (ikke i lægevagt eller ved fremmede læger). Ved hver konsultation aftales tid for næste konsultation, og der udskrives kun en medicinmængde, som dækker det aftalte forbrug i perioden til næste konsultation. Det indskærpes at disse konsultationer KUN kan vedrøre forbruget af afhængighedsskabende medicin. Dette bl.a af hensyn til planlægning af arbejdstiden.

Den enkelte patient opfordres til IKKE at forsøge at modsætte sig fremmøde til konsultation, lægens krav til patienten om dosisreduktion over tid, eller i det hele taget at modarbejde dette tiltag, som er en bunden opgave pålagt de praktiserende (og andre) læger. Patienten kunne f.eks. – for at lette sin eventuelle frustration over tiltagene – tænke på andre situationer, hvor man er underlagt et regelsæt eller en begrænsning, fx coronasituationen som har influeret på os alle, eller tænke på fremtidens mulige coronavaccination, hvor forventningerne for de fleste vil blive skuffet, idet der vil være en udtalt mangelsituation i en længerevarende periode pga den globale efterspørgsel.

 

Det er vigtigt at patienten indser at dette er et pålæg og at det fra lægeside ses som en vanskelig pligtopgave.

Vi har et skema (excelark), som hurtigt kan udregne nedtrapningsplanen, den ugentlige nedgang i dosis fx omregnet til dagligt antal piller og hvor stor mængde medicinordinationen skal indeholde. Denne medgives patienten efter konsultationen. Målet er aftrapning hurtigst muligt og over højst12-24 uger. Ved konsultationen vurderes behovet for medicin, bivirkninger, afhængighed, toleransudvikling og misbrug/manglende overholdelse af aftalen mv. Forbrug af afhængighedsskabende stoffer har betydning for retten til at føre motorkøretøj. Tolerancen fra politiet for forbrug under motorkørsel er meget lav, ofte nul.

Der kan blive behov for stillingtagen til andre behandlere (fysioterapeut, neurolog, smerteklinik eller anden). Vi har forståelse for, at de nye stramme regler for ordination af ovennævnte præparater af nogle patienter vil blive opfattet som unødigt besværlige og bureaukratiske. Til gengæld er vi overbeviste om, at vores patienter vil kunne opnå en bedre behandling på længere sigt og de kan se frem til at lægen fortsat kan forestå behandlingen.

 

Med venlig hilsen Lægerne Christian Schlütter og Zohreh Abbariki

 

 

Gruppe 1: morfin (Morfin, Malfin, Contalgin), kodein (Kodein, Kodipar, Pinex Comp., Fortamol), oxycodon (Oxynorm, Oxycontin), tramadol (Tradolan, Nobligan, Mandolgin, Dolol, Gemadol, Tadol), tapentadol (Palexia), metadon, buprenofin (Norspan, Buprefarm, Buprenyl, Temgesic, Norvipren), fentanyl (Durogesic, Matrifen), ketogan, pethidin, hydromorphon (Palladon, Jurnista)

 

Gruppe 2: lormetazepam (Pronoctan), nitrazepam (Pacisyn), triazolam (Halcion), zaleplon, zolpidem (Stilnoct, Zonoct), zopiclone (Imovane, Imozop, Imoclone), alprazolam (Tafil, Neprox), bromazepam (Bromam, Lexotan), chlordiazepoxid (Klopoxid, Risolid), clobazam (Frisium), diazepam (Hexalid, Stesolid, Apozepam), oxazepam (Oxapax, Oxabenz, Alopam), lorazepam (Temesta), clonazepam (Rivotril), triazolam (Halcion).

 

Gruppe 3: methylphenidat (Ritalin, Motiron, Medikinet, Medenef, Equasym, Concerta), dexamphetamin (Attentin, Elvanse, Aduvanz)

 

Gruppe 4: Cannabislignende midler. (IKKE registret som lægemidler i Danmark og påbegyndes ikke i vores klinik).